Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister skriver i et debatindlæg, at han ønsker at være ligeså meget udvandringsminister som indvandringsminister
Men hele hans såkaldte debatindlæg i JP i dag den 29 marts 2021, kan nedkoges til:
“Jeg er optaget af, at vi med vores politik fortsat lykkes med at holde tilstrømningen til Danmark nede. At vi får sendt flere udviste kriminelle og afviste asylsøgere på flyet og hjem. Og at arbejdsløse udlændinge, der ikke er faldet til i Danmark, kaldes til samtale om hjemrejse.”
Det er et oplæg om hans og socialdemokratiets første hjemrejselov, som de netop har fremsat for Folketinget, og som han skriver, ser frem til at skulle diskutere i folketingssalen efter påske. Næste skridt præsenteres for Folketinget om få uger, når han fremsætter forslaget om hjemrejsesamtaler.
Mattias Tesfay proklamerede for et par måneder siden, han ville være den nye værdigkriger i Danmark, det blev han ikke. Han blev kræmmer og bogholder, der sammen med socialdemokratiet tilsidesætter internationale love og borgernes, indvandrernes og flygtningens rettigheder.
Tilbage står regeringens støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten forhutlet og uden at deltage i debatten. De vil reel tie og samtygge, men vil selvfølgelig stemme imod hjemrejseloven for ikke at miste “troværdigheden” overfor vælgerne. De har jo en profileret “kamp” for at få kvindelige ISIS medløbere og deres børn til Danmark. Selvfølgelig skal de det og mødrene skal stille for en domstol.
Men hvorfor svigter De Radikale, SF og Enhedslisten vore indvandrere nu??
Leif Randeris
Kontorleder
Jeg er også udvandringsminister
Vi har længe koncentreret os om, hvor mange udlændinge der kommer ind i Danmark. Tiden er nu inde til, at vi i samme grad fokuserer på dem, der skal følges mod udgangen.
Skiftende regeringer har fokuseret på indvandringen til Danmark. Og med god grund. Antallet har en betydning. Der er en grænse for, hvor mange udlændinge der kan integreres, og døren skal derfor ikke stå åben for alle. At få kontrol med indvandringen er en pligtopgave for enhver europæisk regering i disse årtier.
Men jeg mener ikke, at der har været nok fokus på, at der også er udlændinge i Danmark, som bør rejse hjem igen. Kriminelle, der er dømt til udvisning. Afviste asylsøgere. Men også folk med lovligt ophold, der er faldet bedre til på jobcentret end på arbejdsmarkedet. Som ikke ønsker at bidrage til samfundet. Og hvor det ville være bedre for både statskasse, sammenhængskraft og måske også den enkelte udlænding, hvis de rejste hjem igen.
Det koster cirka 300.000 kr. om året at have en udvisningsdømt udlænding eller afvist asylsøger indkvarteret på et udrejsecenter. Den første gruppe har ifølge en dommer begået alvorlig kriminalitet. Den anden gruppe har fået afslag i to instanser efter grundig sagsbehandling med jurister, tolke og en dommer for bordenden i det uafhængige Flygtningenævn. Alligevel nægter mange at rejse hjem. Det er dyrt for det danske samfund. Og det er udtryk for mangel på respekt for det danske retssamfund.
Jeg er optaget af, at vi med vores politik fortsat lykkes med at holde tilstrømningen til Danmark nede. At vi får sendt flere udviste kriminelle og afviste asylsøgere på flyet og hjem. Og at arbejdsløse udlændinge, der ikke er faldet til i Danmark, kaldes til samtale om hjemrejse.
Det er dog ikke et problem, der er opstået natten over. Mange ministre har haft problemet liggende på deres skrivebord, og et bredt flertal i Folketinget har de senere år gennemført vigtige initiativer for at komme problemet til livs. Der er etableret udrejsecentre og indført strammere kontrol og pligter. Men vi skal gøre mere, og vi skal gøre det bedre.
Derfor har regeringen fremsat Danmarks første hjemrejselov. En lov, der med nye initiativer skal sikre, at flere afviste asylsøgere og udviste kriminelle rejser hjem. Myndighederne skal i højere grad kunne indhente data fra udlændinges mobiltelefoner for at identificere, hvor de kommer fra, så de hurtigere kan sendes hjem. Hvis udlændingen forsvinder fra sit udrejsecenter, vil vi langt hurtigere end i dag fjerne deres efterladte ejendele. Og asylsøgere skal tilbydes en kontant bonus for at frafalde deres ankesag og rejse hjem efter afslag i første instans.
Vi har også oprettet Hjemrejsestyrelsen, som skal stå for en mere fast hånd i hjemrejserådgivningen. Den skal aktivt opsøge udlændingene, fra det øjeblik de får et afslag, og til de rejser hjem igen. Derudover har vi igangsat Damaskus-projektet, hvor vi ser på muligheden for at inddrage opholdstilladelsen fra en række syrere fra Damaskus. Ligesom der nu også ses på muligheden for at inddrage opholdstilladelser fra den provins, der omkranser Damaskus.
Mange af forslagene blev præsenteret i Socialdemokratiets udlændingepolitiske program fra 2018, og vi håber selvfølgelig, at Folketinget vil tage positivt imod ambitionerne om en skærpet kurs over for udlændinge, der ikke har ret til at være i landet.
I dag er hver 10. medborger enten indvandret eller efterkommer af to indvandrere. De fleste er gledet uproblematisk ind i det danske samfund. De er vores naboer, kolleger og familiemedlemmer. Der findes vel næppe nogen danskere i dag, der ikke er på fornavn med mindst en indvandrer.
Men der opholder sig også udlændinge i Danmark, som er indvandret med store drømme om en bedre fremtid, men som aldrig er lykkedes med at blive en del af vores samfund. F.eks. var det kun 44 pct. af kvinderne med oprindelse i 24 lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika, der var i arbejde i 2019. Lignende problemer er der med kriminaliteten. Andelen af unge mænd med oprindelse i disse 24 lande, der i 2018 blev dømt for straffelovsovertrædelser, var mere end fire gange større end andelen af dømte med anden oprindelse. Her bliver vi nødt til at være mere ærlige og direkte over for hinanden.
Myndighederne bliver nødt til at bryde tabuer og berøringsangst og stille et meget relevant spørgsmål til udlændinge, der kender kontanthjælpen bedre end lønsedler: Kunne det være bedst for både dig og Danmark, at du rejste hjem – eventuelt med betragtelig økonomisk støtte fra den danske stat via den såkaldte repatrieringsordning?
Derfor aftalte regeringen og en række andre partier for nyligt, at arbejdsløse udlændinge som noget nyt skal indkaldes til hjemrejsesamtaler hos kommunen om muligheden for at rejse hjem med en pose penge fra den danske stat. Det faldt nogen for brystet, at vi på den måde tillod os at stille spørgsmålstegn ved, om det egentlig er det bedste for folk at være her.
Men hånden på hjertet: For nogle mennesker er det måske en god idé at vende tilbage til deres hjemland. Det kan være, at de ikke er faldet godt til her. Ikke har lært sproget. Og måske endda savner deres fædreland og modersmål. Så er det da slet ikke så ringe, at den danske stat tilbyder et rundhåndet beløb til folk, så de får en god genstart i hjemlandet. Samtidig er det en god forretning for Danmark i det lange løb. Bare tænk på de penge, vi sparer i understøttelse og folkepension. Derfor foreslår vi hjemrejsesamtaler for de langtidsledige udlændinge.
Jeg ønsker med andre ord at være ligeså meget udvandringsminister som indvandringsminister. Jeg bilder mig ikke ind, at vi med én snuptagsløsning løser alle vores problemer med afviste asylsøgere og uintegrerede indvandrere. Det er tålmodigt rugbrødsarbejde, der skal til.
Jeg er optaget af, at vi med vores politik fortsat lykkes med at holde tilstrømningen til Danmark nede. At vi får sendt flere udviste kriminelle og afviste asylsøgere på flyet og hjem. Og at arbejdsløse udlændinge, der ikke er faldet til i Danmark, kaldes til samtale om hjemrejse.
Det håber jeg, at Folketinget er enig i. Det første skridt kan vi tage med Danmarks første hjemrejselov, som vi netop har fremsat for Folketinget, og som jeg ser frem til at skulle diskutere i folketingssalen efter påske. Næste skridt præsenteres for Folketinget om få uger, når jeg fremsætter forslaget om hjemrejsesamtaler.
29.03.2021
Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12860390/jeg-er-ogsaa-udvandringsminister/