I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag!

Mange af os ved, det er Kvindernes Internationale Kampdag – den 8 marts. Til næste år er det også den 8 marts, da det er en international kampdag

For 20 til 30 år siden, havde kampdagen er reel politisk betydning, fagforeningerne støttede også op om kampdagen, men sådan er det ikke mere. MeeToo, krav om ligestilling, krænkelser o.s.v. fylder mere, man må jo være med i de såkaldte sociale medier. Kampdage og solidaritet er ikke ord, der bruges meget mere end i skåltaler, Kvindernes Internationale Kampdag bliver i alle de store byer fejret med en traditionel demonstration, hvor der ikke kommer mange, men trods alt lidt flere end de, der traditionel skal holde tale. I år er det dog nok digitalt på grund af corona restriktionerne.

MeeToo bliver i dag af medierne blandet ind i Kvindernes Internationale Kampdag, det må skyldes journalisterne manglende indblik i og respekt for, hvad kampdagen står for. De to skribenter af nedenstående debatindlæg, har forfattet et velmenende indlæg, men for mig at se, har de ikke forstået, at asylsøgende er ikke alle forfulgte, og at selvfølgelig medbringer de asylsøgende deres egen mandsdominerede kultur. Det er ikke meningen, at vi i Danmark og andre EU lande skal lave kinesiske genopdragelses flygtninge lejre, for at fremmane en ændret kultur hos disse mænd, som for manges vedkommende ikke vil modtage et tilsagn om asyl.

Det kan godt være asylsystemet i Danmark er mandefokuseret, det kan godt være det efterlader kvinderne på flygtninge centrene usikre, utrygge og isolerede, men det skal være deres kamp, som de glemte eller ikke formåede i deres hjemlande. Det vil være på sin plads, om de ansatte på flygtningecentrene tog sig tid, til at fortælle mænd og kvinderne her, om kvindernes internationale kampdag, der opstod den 8 marts 1910, og hvad det betyder. Det bliver bestemt ikke nemt at fastholde deres interesse i mere end 5 minutter.

Den 26.-27. august 1910 fandt den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference sted

Konferencen blev afholdt i København som led i kongressen for Anden Internationale, den internationale sammenslutning af socialist- og arbejderpartier. Kvindekonferencen fandt sted i Folkets Hus på Jagtvej 69. Der deltog 99 kvinder fra 17 forskellige lande, herunder 33 kvinder fra Danmark.

Vi bør gøre op med en forældet flygtningekonvention og system i Danmark, men ikke på den af den socialdemokratiske regering netop proklamerede ændring af lovgivningen,

https://indvandrerraadgivningen.dk/regeringen-vil-lukke-ned-for-asylbehandling-i-danmark/ men vi, der er interesserer os for udlændingelovgivningen må aktivt give udtryk for de nødvendige ændringer.

I øvrigt er debatindlægget et af de sjældne nu om dage, et rigtigt kampskrift i dagens anledning.

Ha’ en god Kvindernes Internationale Kampdag.

Leif Randeris
Kontorleder


Opgøret med det patriarkalske asylsystem er den næste kamp

Ét af de steder, vi har overset patriarkalske strukturer og ladet stå til for længe, er i vores asylsystem og flygtningepolitik

DEBATINDLÆG 8. MAR. 2021 KL. 12.54
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/

NATASHA AL-HARIRI OG RAHIMA ABDULLAH
Hhv. direktør og politisk næstforperson hos DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Og med ét blev det kvindernes kampdag igen. Vi mødes (digitalt, bevares), skåler og takker hinanden for kampene. For de mange dagsordener, vi har sat. Det forgangne år er ingen undtagelse. Igen i år lægger vi planer for at smadre patriarkatet – 2021 edition. Så vent lige et øjeblik, før du læner dig tilbage i din magelige Wegner-stol efter et intenst efterår i #MeToo’s tegn – læs videre, og kom i kamphumør!

Patriarkatet har mange ansigter. Nogle af dem er efterhånden velkendte for os. Vi har øvet os i at spotte strukturerne, sætningerne, magtgrebene. Alle de bevidste og ubevidste kneb, der er blevet brugt i århundreder til at holde kvinder i skak. Og vi er faktisk blevet ret gode til at se dem. Patriarkatet er brunt, hvidt, sort og tager sig ud som mand, kvinde og ingen af delene. Ét af de steder, vi har overset patriarkalske strukturer og ladet stå til for længe, er i vores asylsystem og flygtningepolitik.

Hele vores asylsystem og vores lovgivning er outdatet, uretfærdigt og antifeministisk

For hvad med kvinderne, der er flygtet? De kvinder, der har trodset skæbner, løbet for livet over farlige bjerge og båret børn til Danmark, der en dag kan blive vores næste statsminister. De kvinder, som blev udsat for seksuelle overgreb på deres flugt, mens deres børn så på. De kvinder, der lever i asylcentre, der på alle tænkelige måder er indrettet til mænd. Asylcentre, der efterlader dem sårbare for seksuelle tilnærmelser og overgreb – mens de er i vores varetægt.

Ja, hvad egentlig med de kvinder? Hvad er planen for udrulningen af det søstersolidariske artilleri her? Kvinder, der er flygtet til Danmark, er en gruppe, der lever under forhold, vilkår og forventninger, hvor målestokken er lavet af og til mænd. Hele vores asylsystem og vores lovgivning er outdatet, uretfærdigt og antifeministisk.

Kvinder, der er flygtet overses – også af kvindekampen, de underkues af systemet og hives sjældent frem. Det sker mest, når det gavner den politiske dagsorden. Som da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg allernådigst forbarmede sig over de unge kvinder og skilte dem alle ad fra deres mænd – ulovligt, uden individuel sagsbehandling og uden samtykke.

Det er næsten fascinerende. Vi råber højt om kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop og vilje, og samtidigt fratager vi dem begge dele. Indtil sommeren 2020 havde op mod 5.000 personer med flugterfaringer ikke adgang til statsbetalte videregående uddannelser grundet deres midlertidige opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7,3. Senere samme år opnåede samme gruppe adgang til statsbetalte erhvervsuddannelser, mens adgangen til de kunstneriske uddannelser endnu venter på sig. Denne type opholdstilladelse gives typisk til kvinder fra Syrien, da den gives til personer, der er flygtet grundet den generelle situation i hjemlandet og ikke grundet personlig forfølgelse. Det er særligt mænd, der tildeles beskyttelse grundet personlig forfølgelse, da de typisk tvinges til aftjening af værnepligt i hjemlandet. Og derfor stilles kvinderne, på alle parametre, i en usikker midlertidighed med færre rettigheder end deres brødre, fædre eller sønner.

Når kvinderne stiller sig op og gør op med normer og kulturer, der dikterer deres ret og frihed over egen krop, seksualitet og køn. Når de siger fra og bryder med alt, hvad de kender og er trygge ved. Det er en kraftpræstation

Den manglende adgang til uddannelse på lige fod med alle andre borgere i Danmark med ophold er kun ét eksempel på, hvordan kvinder, der er flygtet, på trods af vores høje forventninger til deres lynhurtige kendskab og praksis af ’the danish way’, når det kommer til ligestilling, fastholdes og fastlåses af lovgivning, der i sidste ende modarbejder formålet.

Der er rigeligt med andre strukturer og vilkår, der gør, at ligestillingskampen for kvinder, der er flygtet, er svær og vil møde modstand. Når kvinderne stiller sig op og gør op med normer og kulturer, der dikterer deres ret og frihed over egen krop, seksualitet og køn. Når de siger fra og bryder med alt, hvad de kender og er trygge ved. Det er en kraftpræstation. Og noget, som ingen burde være nødt til for at leve det liv, de ønsker. Og præcis derfor er det også helt nødvendigt, at ingen af disse kampe misbruges til at understrege en pointe, som ikke er deres egen.

Essensen af den kvindekamp, vi har lært af Danmark, er, at kvinder er deres egne. Ingen kan tæmme os, ingen kan eje os, ingen kan fortælle os, hvem vi er, og hvad vi kan. Og bevægelsen vokser sig støt større og stærkere.

Kvindekampsbevægelsen skal også inkludere de mange kvinder, der lever på danske asylcentre.

Kære integrationsminister, lyt.
Kære ligestillingsminister, lyt.
Kære statsminister, lyt.

Gør op med et mandefokuseret asylsystem i Danmark, der efterlader kvinder på centrene usikre, utrygge og isolerede. Gør op med en forældet flygtningekonvention, der kun tager højde for mænd med behov for beskyttelse, og som tilbyder kvinder midlertidige liv i konstant usikkerhed.

Udgivet i Artikler og tagget .