Et debatindlæg af i Politikken 14.07.2021 af PERNILLE HOLTEN POULSEN cand.jur giver anledning til denne komentar!
Jeg er, som de fleste af jer modtager af vor nyhedsbrev, imod de meget ekstremistiske stramninger, som et flertal af Folketingets partier indførte den 1. juli 2029, se vor https://familiesammenfoering.info/fakta-og-krav/ , ligesom jeg i de fleste af de 24 år Indvandrerrådgivningen har eksisteret, både i tale og skrift, har kritiseret skiftende regeringer, såvel som jeg har kritiseret min egen part Enhedslisten for dens passivitet overfor den socialdemokratiske regring i udlændinge- og flygtninge området og nye stramninger.
Debatindlægget vidner meget om at Pernille, der er cand.jur, at hun blander “æbler og pærer” sammen, da eu-opholdsbekendgørelsen om den vandrende arbejdskraft i EU intet har med dansk udlændingelovgivning om familiesammenføring at gøre. Det er denne mulighed Pernille og hendes ægtefælle har benyttet sig af.
Danmark kan simpelthen ikke gøre noget ved eu-opholdsbekendtgørelsen, en eu lov om den vandrende arbejdskraft, men kan udelukkende nedpriotriere området og have en “kritisk” sagsbehandling af ansøgninger om eu-familiesammenføringer af ægtefæller og nærmeste familie. Og det har Danmark også gjort og vil gøre, uanset hvad Udlændingeminister Mattias Tesfaye har lovet af forbedring på et nylig indkaldt udvalgs/samråd møde i Folketinget.
Pernille har ret til, som vi alle har og er, til berettiget at være fortørnet over de vedvarende stramninger i dansk udlændingelovgivning. Det er dog vi andre, der har gennemlevet de forfærdelige stramninger, medens hun har opholdt sig i Spanien. Vi er mange, der meget kede og forfærdet over udviklingen på udlændinge- og flygtninge området i Danmark, men vi forsøger at holde styr på tingene, det gør Pernille ikke.
Pernille og hendes ægtefælle lader ikke til at have søgt hjælp til deres forehavende om at benytte eu-opholdsbekendtgørelsen om den vandrende arbejdskraft i eu, hun har stolet på sin egen uddannelse som jurist.
Der findes hjælp i Danmark, blandt andet har Indvandrerrådgivningen som den eneste 2 websider – www.Den-Svenske-Model.dk og www.Den-Tyske-Model.dk – hvor vil tilbyder hjælp. Af de ca. 350 stk. indsendte eu-ansøgninger pr.år modtager 48 % afslag. Alt for mange af disse ægteskaber med eu-familiesammenføring, søger hjælp på internet og Facebook, hvor mennesker er klogere end os, der har arbejdet i området i 24 år.
Der var ca. 2800, der ansøgte i 2020 om familiesammenføring efter dansk udlændingelovgivning, 54% modtog afslag. Det vidner om som pernille spørger om, “Hvad med min ret til familieliv”.
Svaret er, hvis du ikke kan finde ud af det selv, så søg hjælp og betal for det, vær ikke egoistisk overfor din ægtefælle og evt. børn, det er trods alt en stor opgave at flytte til et andet land og tilbage igen til det trods alt “gode gamle” Danmark og vort velfærssamfund.
Leif Randeris
Debat Politikken 14.07.2021
PERNILLE HOLTEN POULSEN
cand.jur
Dansk kvinde gift med mexicansk mand: Hvad med min ret til familieliv?
En dag vil retten til international kærlighed blive anerkendt Danmark, og man vil læse i historiebøgerne om de danske rædselsregimer.
Der er lige faldet dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som fandt, at det ikke var i overensstemmelse med retten til familieliv, da en syrisk asylansøger skulle vente tre år på at få sin hustru til Danmark. I den sammenhæng bemærkede domstolen, at processen for at opnå familiesammenføring skal sikre overholdelse af garantier om fleksibilitet, hastighed og effektivitet.
Men vi, danske statsborgere, venter stadig på, at den danske stat stopper med at krænke vores ret til familieliv. Hvad er der sket med vores menneskeret til at leve sammen med vores udkårne, vores kernefamilie, vores ikkeeuropæiske ægtefælle i Danmark?
Min mexicanske mand og jeg kan i år fejre vores 9-års bryllupsdag. I disse dage bliver vi samtidig mindet om, at det er 3-års dagen for, at han modtog brev om, at han skulle forlade Danmark inden for få dage – vel at mærke med truslen om, at han ellers ville blive afhentet med politiets hjælp. Når du har modtaget sådan et brev, bliver du aldrig helt den samme igen. Var den kontorfuldmægtige, som underskrev afgørelsen, bevidst om, at hun havde vores liv i sine hænder? Hvordan føltes det at gå hjem fra arbejde, vel vidende at hendes underskrift ville sætte endnu en kernefamilies liv på den anden ende? Hun tænkte formentlig ikke engang videre over det. Hun var blot en lille brik i en bureaukratisk regellabyrint, hvor parolen om en stram udlændingepolitik har fået alle andre hensyn til at synke ubemærket i baggrunden. Vores medmenneskelighed har lidt (måske uoprettelig) skade.
Det har været skræmmende at opleve, at der ikke engang er en sagsbehandler, man kan få fat på, når afgørelsen omhandler ens allerhelligste
Min mand fik familiesammenføring med mig i Danmark i 2014. Efter at jeg havde færdiggjort min juridiske bacheloruddannelse i 2015, besluttede vi at tage til Spanien, hvor vi hver især ville tage en kandidatuddannelse. Da vi flyttede tilbage til Danmark efter endt uddannelse, gik alt galt. Efter et års ventetid på opholdstilladelse fik min mand – som allerede havde dansk cpr-nummer, job og bankkonto – afslag på familiesammenføring med mig efter EU-reglerne. Han måtte sige sit job op og vente to år på igen at få opholdstilladelse efter danske regler om familiesammenføring. To års ventetid på at blive registreret på en adresse og få sin danske arbejdstilladelse tilbage. Klagen over afslaget på familiesammenføring efter EU-reglerne, som hovedsagelig henviste til, at myndighederne betvivlede, at vi reelt havde opholdt os i Spanien, har kørt siden sommeren 2018.
Sagsbehandlingen af vores familiesammenføringssager har været alt andet end ’fleksibel, hastig og effektiv’. Afgørelser om ens familieliv er enormt indgribende. De har ikke kun betydning for familielivet, men har vidtrækkende konsekvenser for hele ens tilværelse; ens arbejdsliv, økonomi og bolig. Det har været skræmmende at opleve, at der ikke engang er en sagsbehandler, man kan få fat på, når afgørelsen omhandler ens allerhelligste, og det føles som et overgreb, når staten har magten til at sætte ens liv på standby med årelange sagsbehandlingstider.
De to års ventetid på opholdstilladelsen kostede os en masse, både på bankkontoen og rent personligt. Min mand levede som uregistreret, uden rettigheder, uden muligheder. Hans nuværende opholdstilladelse indebærer, at han i mange år frem kun vil kunne opnå midlertidigt ophold; tilladelsen skal fornys med få års mellemrum og er underlagt en række betingelser.
Til overraskelse for mange har vi danskere, som har forelsket os i en ikkeeuropæer, ikke mere ret til familieliv end Mosalam Albaroudi, den syriske flygtning. Vi skal kæmpe for retten til at leve sammen med vores udkårne og lever med en konstant usikkerhed. Hvor længe må min ægtefælle blive?
Havde jeg været fra et andet EU-land, ville min mand have bedre mulighed for opholdstilladelse i Danmark (via familiesammenføring med mig efter EU-reglerne). Hvis jeg var flygtning, ville jeg tilsyneladende også have bedre muligheder for at beholde min mand i landet betingelsesløst. Hvis vi boede i et andet EU-land, ville han have opnået permanent opholdstilladelse eller endda statsborgerskab for længst. I Danmark accepterer vi mange typer kærlighed. Vi bryster os af at være tolerante og kan med stolthed proklamere, at vi som det første land i verden gjorde det muligt for homoseksuelle at indgå registreret partnerskab, men retten til international kærlighed mangler vi stadig at anerkende. Min mand og jeg kunne blive gift i Danmark, vi kunne love hinanden at leve sammen i medgang og modgang, men at få lov at leve sammen i praksis er straks en helt anden sag.
Burde det overhovedet karakteriseres som udlændingepolitik, når det er danske statsborgere, som bliver ramt af en lovgivning, der i iver for at bevare Danmark som en arisk nation også vanskeliggør etniske danskeres mulighed for at få deres nærmeste kernefamilie ind i landet?
Vores datter har netop fuldført sin første rejse rundt om solen. Hun ved det ikke endnu, men hun er et af de danske børn, som risikerer at vokse op uden en forælder på grund af den – for hende – tilfældighed, at hendes far blev født uden for Danmarks grænser. FN’s børnekonvention garanterer børns ret til at leve sammen med begge deres forældre, en rettighed, som dog ikke gælder for danske børn med en ’international’ forælder, da hensynet til en stram udlændingepolitik tilsyneladende er mere tungtvejende. Men burde det overhovedet karakteriseres som udlændingepolitik, når det er danske statsborgere, som bliver ramt af en lovgivning, der i iver for at bevare Danmark som en arisk nation også vanskeliggør etniske danskeres mulighed for at få deres nærmeste kernefamilie ind i landet?
Mattias Tesfaye har tilsluttet sig en lang række af ministre, der resten af deres liv må leve med at have splittede familier, knuste skæbner, bristede drømme, afsavn, bekymring og lidelse på samvittigheden. Historien er imod jer. En dag vil retten til international kærlighed blive anerkendt Danmark, og man vil læse i historiebøgerne om de danske rædselsregimer, der med fuldt overlæg adskilte danske statsborgere fra deres kernefamilie.