Flere ringer og skriver i øjeblikket til Indvandrerrådgivningen for tiden om dette. Det er ikke så underligt, når man ikke kan komme ind i DK eller ud af DK/EU.
Nogle venter på kæreste, ægtefæller, børn eller anden familie kan komme ind i DK/EU eller nogen skal ud af DK til de samme relationer.
For os i Indvandrerrådgivningen betyder grænselukningen, at der efterhånden som månederne går er sparsomt med sager. Det overlever vi sagtens, vi har så mange andre områder, hvor vi servicerer borgerne.
Et er, at Danmarks (og EU’s) grænser sandsynligvis bliver åbnet på den ene eller anden måde efter 1 juni, noget andet er det rent praktiske. Det tager tid før flyselskaberne kommer på vingerne og kan flyve til rimelige priser, noget andet er, at DK/EUs ambassader skal åbne igen, det samme med VFS visacentrene i visa pligtige lande.
Der vil blive enorme kødannelser og ventetider op til et par måneder.
Det samme kan siges om den Udlændingestyrelsens- og SIRIs borgerservice og Politiets Udlændingeafdelinger. Her vil der også, når de åbner, blive enorme kødannelser og ventetider op til et par måneder på at taget biometri, indlevere ansøgninger o.s.v.
Foreløbig meddeler Udlændingestyrelsen og SIRI, at fristen for at få taget biometri er 1. juli.
Udlændingestyrelsens udflytning til Næstved den 14. april er udskudt på ubestemt tid. Det vil heller ikke gøre statens sagsbehandlingen på udlændingeområdet stabilt.
Medierne skriver således den 09.05.2020:
Grænsen og rejser
Grænserne er fortsat lukkede for indrejse til Danmark, med mindre man har et anderkendelsesværdigt formål.
En tidsplan for grænseåbning bliver ikke nævnt i hverken fase 2, 3 eller 4, men ligger i stedet egenhændigt i regeringens hænder.
Mette Frederiksen har dog afgivet et løfte om at melde ud om status for grænseåbning inden for de næste tre uger.
Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle ikke-nødvendige rejser til alle lande.
Der vil gå flere måneder til halve og hele år inden udlændingeområdet fungerer rimeligt igen.
Leif Randeris
Kontorleder
www.Indvandrerraadgivningen.dk