– siger Udlændingeminister Mattias Tesfaye og dermed også socialdemokratiet, nej siger jeg, det er et spørgsmål om medmenneskeligheden og vore civiliserede værdier som mennesker overlever i Danmark. Vort velfærdssamfund skal nok overleve, desværre vil småligheden også overleve.
Man kan slet ikke sammenligne Frankrigs problemer med integration med Danmark. Frankrig har ukritisk importeret arbejdskraft fra sine tidligere kolonier i Nordafrika og ikke gjort noget for at integrere dem, det samme er sket i England.
Vor “egen” statsminister Mette Frederiksen, udtalte i fredag i Folketinget, at hendes mål er, der kommer nul flygtninge ind i Danmark. Det er klart en ulovligt i forhold FN flygtningekonvention.Vi har forpligtiget os til at tage flygtninge.
Realistisk set holder krige, borgerkrige, ekstreme despoter i 3 verdenslande ikke op med at producere flygtninge. Social økonomiske flygtninge vil blive ved at strømme til EU, USA m.v., så lang tid den tidsløse urbanisering foregår og uligheden øges i verdenssamfundet.
Skal det kun være værdikrigernes anden halvleg af værdikrigen, nej, det skal det ikke.
Med Udlændingeminister Mattias Tesfaye egne ord, så bliver vi nok nødt til at kaste os ind i det her.
Leif Randeris
www.Indvandrerraadgivningen.dk
21.01.2021 KL. 20:45
Mattias Tesfaye indleder værdikamp: Kampen mod islamisme handler om velfærdsstatens overlevelse
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gennem værdikamp og nye love kræve, at »islam skal tilpasse sig Danmark«.
Mattias Tesfaye sendte hurtigt bud efter en oversætter.
I en vestlig forstad til Paris havde Emmanuel Macron forinden holdt en opsigtsvækkende tale til en nation, hvis fundament ifølge den franske præsident slår alvorlige revner.
Årsagen var islam.
En »religion i krise«, mente Emmanuel Macron, der med sin stort anlagte tale og en ny lovpakke kaldte til kamp mod »islamisk separatisme«.
Og Nordafrika, der tilsammen udgør Menapt.
Ekstrem islamisme skaber parallelle forståelsesrammer og undergraver forudsætningen for en velfærdsstat.
Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister
Begrebet har fået kritik for at være stigmatiserende, fordi alle 24 lande har én fællesnævner: Flertallet af borgerne er muslimer.
Spiller islam en hovedrolle for integrationsudfordringerne i Danmark?
»Det er i hvert fald tankevækkende, at der er så snæver en sammenhæng mellem integrationsudfordringer og indvandring fra lande, hvor islam betyder meget,« svarer han.
»Vi kommer til at fægte i blinde, hvis ikke vi tør erkende, at islam betyder noget for integrationsindsatsen. Det betyder ikke, at folk skal afsværge sig deres religion. Men det betyder, at folk skal tilpasse den til det danske samfund. Mange værdiproblemer, vi har, er knyttet til indvandring fra lande i og omkring Mellemøsten.«
Er de dermed også knyttet til islam?
»Ja, det er de jo.«
Skal der være mindre islam i Danmark?
»Der skal være dansk islam i Danmark. Og der skal være mindre mellemøstlig islam i Danmark.«
Vi vender tilbage til snakken om Emmanuel Macrons tale, der udløste en diplomatisk krise mellem Frankrig og den islamiske verden og fik Tyrkiets præsident Erdogan til at kræve den franske præsident mentalundersøgt.
Macron sagde, at islam er en religion i krise. Er den det?
»Man kan i hvert fald sige, at en stor del af islam i dag repræsenteres af ekstremister. Det, jeg betragter som ekstreme synspunkter, er mainstream i nogle muslimske kredse. For eksempel synet på homoseksualitet, at Koranen står over grundloven, og at kvinder skal være tildækket uden for hjemmets fire vægge. Synspunkter, som står i vejen for samfundsudviklingen.«
Intet opgør med bederum
Allerede inden folketingsvalget i 2019 bryggede Socialdemokratiet på forslag, der skulle forhindre fundamentalistisk islam i at få tag i muslimske danskere. Et af de mere opsigtsvækkende tiltag er en forbudsliste, der skal gøre det sværere for kræfter i f.eks. Saudi-Arabien og Qatar at donere penge til danske moskéer.
Andre tiltag er nye og behandles i disse uger i Folketinget. Her vil et flertal efter regeringens ønske sidestille negativ social kontrol med psykisk vold og øge straffen for imamer og forkyndere, der fastholder kvinder i ægteskaber mod deres vilje.
Hvor mange af de forslag var I kommet med, hvis ikke der fandtes islam i Danmark?
»Nul,« siger Mattias Tesfaye:
»Vi diskuterer de her ting, fordi vi har indvandring fra Mellemøsten. Hvis ikke den fandtes, havde jeg fået en fyreseddel som integrationsminister, for så havde jeg ikke haft noget arbejde, og det her (hans ministerium, red.) ville være et lille kontor i Justitsministeriet. Jeg er her kun, og du skriver kun den her artikel, fordi vi har fået indvandring fra lande, der giver ekstra udfordringer.«
Vi skal bede lederne af vores offentlige institutioner om at stå fast på vores værdier. En svømmehal er ikke kun et sted, hvor man lærer at svømme – den er også demokratiets ejendom. Den er nødt til at understøtte vores syn på kvinder og mænd.
Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister
Alligevel har Socialdemokratiet langtfra leveret på alle sine udlændingepolitiske valgløfter.
Et opgør med de muslimske friskoler var en central del af valgprogrammet ”Retfærdig og realistisk”, men er end ikke skemalagt som et af de lovforslag, regeringen vil præsentere i dette folketingsår. Inden valget flirtede Mattias Tesfaye, der dengang var udlændingeordfører, også kraftigt med et forbud mod bederum på gymnasier og universiteter.
Hvis denne kamp er så vigtig, hvorfor har I så ikke fået bremset statsstøtten til de muslimske friskoler?
»Vi holder fast i det, vi sagde før valget. Og jeg ved, at undervisningsministeren arbejder på lige præcis det spørgsmål,« siger Mattias Tesfaye.
Han forsikrer, at forslaget vil komme, men henviser til Undervisningsministeriet og Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hvad så med de religiøse bederum, som du harcelerede mod i sidste valgperiode?
»De borgerlige partier undersøgte udbredelsen og konkluderede, at der var forholdsvist få bederum. Og at skoleledelserne var i stand til at håndtere dem de steder, hvor de var. Derfor ser vi indtil videre ingen grund til at gribe ind.«
Handler om velfærdsstatens overlevelse
I stedet kommer Mattias Tesfaye med en kontant opfordring til landets kommuner, gymnasier og svømmehaller. De skal også føre værdikamp. Hvis ikke, gør S-regeringen det for dem, lyder advarslen.
»Der er behov for mindre politisk armslængdeprincip og mere værdipolitik,« siger Mattias Tesfaye.
»Hvis nødvendigt skal kommunalbestyrelser skrive ind i deres kostpolitik, at institutioner ikke på forhånd skal udelukke en bestemt type kød af hensyn til religion. Det samme gælder kønsopdelt svømmeundervisning. Vi skal stå fast på vores værdier, også selv om 100 procent af holdet er piger fra muslimske familier.«
Det kan lyde indgribende?
»Det er et forsøg på at sige, at vi skal bede lederne af vores offentlige institutioner om at stå fast på vores værdier. En svømmehal er ikke kun et sted, hvor man lærer at svømme – den er også demokratiets ejendom. Den er nødt til at understøtte vores syn på kvinder og mænd. Hvis det begynder at skride, skal Folketinget skride ind.«
Jeg bliver mere og mere overbevist om, at ekstrem islam ødelægger samhørigheden. Det vil give et mindre solidarisk og i sidste ende et mere liberalistisk samfund.
Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister
Det er dystre toner, Mattias Tesfaye slår an. Hans kronik i Jyllands-Posten er en advarsel om, at vi har ikke forstået alvoren af, at ekstrem islamisme har potentiale til at splitte vores samfund ad.
I yderste potens handler ”anden halvleg” af værdikampen ifølge Mattias Tesfaye om at sikre det socialdemokratiske projekt. Gamle Oda gider kun at betale for Muhameds knæoperation gennem sin skatteregning, hvis de to deler værdier.
»Selv om folk stemmer på Liberal Alliance og bor steder, jeg aldrig har boet, har vi stadig en fælles referenceramme. Ekstrem islamisme skaber parallelle forståelsesrammer og undergraver forudsætningen for en velfærdsstat.«
Emmanuel Macron ville med sin tale den 2. oktober forsvare den franske republik. Mattias Tesfaye vil med dette interview forsvare den danske velfærdsstat.
Er kampen mod islamisme nødvendig, for at velfærdsstaten kan overleve?
»Ja, det er den. Derfor har jeg også besluttet mig for, at det her er en absolut prioritet. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at ekstrem islam ødelægger samhørigheden. Det vil give et mindre solidarisk og i sidste ende et mere liberalistisk samfund,« siger den 39-årige minister.
»Det er derfor, at vi bliver nødt til at kaste os ind i det her.«