Indvandrerrådgivningen åbner igen efter frivillig corona-coma nedlukning!

Indvandrerrådgivningen har et par gange siden marts 2020 haft frivillig nedlukning

Vi ønsker ikke at sprede covid19 virus eller selv blive smittet. Denne sidste lukning var under indtryk af den engelske corona virus variant her i februar skulle boome til uhørte højder. Det er ikke sket.

Den fysiske nedlukning har ikke haft indflydelse på Indvandrerrådgivningens sags- og rådgivningsarbejde, vi har taget de sager ind, der er betalte og kræver direkte kontakt. Ellers er sags- og rådgivningsarbejdet foretaget med ”hjemmekontor” over telefon og mail. Dette har passet godt ind i den arbejdsrytme, vi til hverdag har.

Vi har siden marts 2020 taget alle forholdsregler for at undgå smitte af covid19 virus. Ingen af os har været syge med covid19.

Der er en lille nedgang i betalte sager, det skyldes der kommer næsten ingen ind i Danmark og EU. I 2019 blev der udstedt ca.150.000 turistvisa. I 2020 blev udstedt ca. 25.000 turistvisa. Udlændingestyrelsens visa afdeling forklarer nedgangen med, at 2020 var et corona19 år. Den forklaring er for langt ude, der bliver ført en mere og mere restriktiv visa politik. Indvandrerrådgivningen modtager henvendelser om og oplever, at Udlændingestyrelsen i langt højere grad end tidligere giver afslag med ”At ansøger ikke har intentioner om at forlade det danske og EU territorium efter visa udløb” og afslag på visa grundet proformaægteskab. Desuden er de danske ambassader meget langsomme med at udstede visa, de tager som oftest 2 måneder, hvor det førhen tog kun 14 dage at modtage et visa. Tilsammen kommer der langsommere og færre gæster, kærester, ægtefæller, børn, forældre, søskende m.fl. ind i Danmark.

Indvandrerrådgivningen åbner vi igen tirsdag den 2 marts og vi forbliver åbne.
Alle er velkommen tirs- og torsdage mellem 11 og 16. Ring evt. tlf. 26223611.

Udgivet i Artikler og tagget .